Hvad skal jeg forkæle min hund med?

Om tyggeben lavet på råhud: 
Tyggeben til hunde er ofte lavet af oksehud, eller i færre tilfælde svineskind. Huden er sej og velegnet for hunde at tygge i, da de kan hjælpe med at reducere dannelse af plak, tandsten og karies.

 

Man skal dog altid være opmærksom, da disse kan sætte sig fast i forskellige dele af fordøjelsessystemet, det er derfor altid en god ide at overvåge sin hund, når den får tyggeben.

 

Hvis der er sløjfer for enden af tyggebenet, kan disse sætte sig fast når hunden bidder dem af samt andre mindre stykker råhud som nemt kan sluges af hunden uden at blive tygget ordentligt igennem.

 

Anbefalingen er, at tyggebenet skal være større end hundens mund, så faren for indtagelsen af mindre og farlige stykker minimeres, samt at hunden kan få gavn af sin tyggemekanisme.

Når tyggebenet får en størrelse, som potentielt kan sluges af hunden, anbefaler man at fjerne tyggebenet fra hunden.

Nogle hunde kan have tendens til at sluge bidder af benet, fremfor at gennemtygge dem, disse hunde bør man slet ikke give tyggeben af råhud.

 

Forsøg har vist, at hunde kan fordøje op til 85% af tyggeben lavet af råhud på ca. 24 timer. Man kan derfor trygt give sin hund et tyggeben lavet af råhud 1 gang eller mere om ugen, så længe dette sker under opsyn, og man tager hensyn til benets størrelse i forhold til hundens vægt.

På grund af det høje proteinindhold i tyggeben fremstillet af råhud, er det vigtigt at justere indtag, således, at hunden ikke får flere kalorier end nødvendigt.